fredag den 20. januar 2012

Voldelige spil gør børn aggressive


Af: Anton G. Markvad
En ny Amerikansk undersøgelse viser, at voldelige spil lærer børn og unge at være mere aggressive, og det er et problem, da mange børn og unge spiller mange spil.
  
To Amerikanske forskere har fundet ud af, at voldelige spil lærer børn at være voldelige. De to forskere påviste hvordan de pædagogiske metoder, der bruges i spil, ikke bare lærer børnene spillet, men også lærer dem at være aggressive. I undersøgelsen, som de to forskere lavede, deltog i alt 2.500 børn fordelt i tre aldersgrupper med gennemsnitsaldre på henholdsvis ni, fjorten og nitten år. Undersøgelsen foregik to gange med fem måneders mellemrum. Hver gang målte forskerne hvor voldelige deltagerne var ved at mål på tre forskellige måder:

  I første omgang skulle personen selv beskrive,
  hvor aggressive de opfattede sig selv, ved at redegøre
  for, hvor ofte de sloges eller diskuterede med andre
  elever eller lærerne.

  Efterfølgende blev kammeraternes og lærernes mening om
  personens aggression målt.

  Og til sidst målte forskerne børnenes holdning til aggression
  ved for eksempel at bede børnene tolke, om et skub var med
  vilje og med ond hensigt.

Interviewene med de unge viste også, at de børn der spillede meget, havde en mere rolig holdning til vold. De så ifølge undersøgelsen for mange voldshandlinger til at tage vold seriøst. Tilfældige skub blev dog alligevel anset af computerspillerne som værende bevidste ondsindede handlinger.

Jo flere spil des værre
Undersøgelsen viste klare sammenhænge mellem hvor voldeligt spillet var og børnenes indlæring af aggression. Børn eller unge, der spillede voldelige spil jævnt fordelt over ugen, blev mere aggressive end dem, der spillede omtrent det samme, men fordelt på en eller to gange om ugen. Dem, der spillede flere forskellige voldelige spil, var også klart mere aggressive end dem, der kun spillede et enkelt. Og børn, der spillede flere spil, men hvor kun ét var voldeligt, blev ikke nær så aggressive.
»De kommer i en sindsstemning, hvor de konstant er på vagt
og er meget mere klar til at opfatte handlinger som
aggressive«,
fortæller de to forsker til Ingeniøren.

Hvad kan du gøre?
Forskerne råder forældre til at følge to simple råd:
-       Børn skal ikke spille spil, som er mærket som uegnet for deres aldersklasse.
-       Børn bør maksimalt spille computerspil en time om dagen.

Tror ikke på forbud
Forskerne tror ikke på forbud, og mener ikke at vi kan gøre noget:
»Jeg tror ikke, vi skal forbyde noget. Forældrene er de mest
effektive til at forhindre skade på børnene«, siger de.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar