At undre sig!

Af: Jesper Krogh

I kraft af mit arbejde på Århus Købmandsskole ved jeg, at det er vigtigt, at eleverne blandt andet kan læse, skrive og regne… det er nærmest en forudsætning for at få en uddannelse. Jeg er overbevist om, at man som elev på 7. klassetrin er helt klar over, at det forholder sig sådan – og kender til alle de grimme og frygtelige konsekvenser af ikke at have de mest basale faglige forhold på plads… Jeg kan i hvert fald konstatere, at vi fra alle fronter bliver nærmest skræmt til at tro, at det er vejen til personlig elendighed hvis vi ikke er knivskarpe på ”grundfagene”…

Jeg er enig – og som underviser på en handelsskole kan jeg kun bekræfte, at for den elev som hverken kan skrive, regne eller læse bliver det en hård opgave at komme igennem en ungdomsuddannelse… men ikke umuligt!

Min erfaring fortæller mig nemlig, at den elev som evner at interessere sig i, undre sig over, lade sig begejstre for og måske endda forføre af ”pensum” – til nogen grad kan kompensere for manglende evner udi det rent faglige.

Fra tid til anden har jeg elever som er meget, meget svage – elever som eksempelvis i en alder af 20 år endnu ikke har set fornøjelsen ved procentregning :-) og ikke umiddelbart kan regne ud hvad 50% af 300 kroner er… Der skal i hvert fald en lommeregner til!

Det kan være meget frustrerende at opleve – men endnu mere frustrerende når eleven blot giver op, falder sammen og siger; ”Jeg kan bare ikke matematik – det har jeg aldrig kunnet… jeg forståer det bare ikke” (og kommer heller ikke til i fremtiden med den indstilling, tænker jeg ofte!).

Omvendt kan det give umådelig glæde når en rigtig svag og usikker elev forundret kigger på lommeregneren (ikke en ”rigtig” som da far var dreng, men en Nokia model) og siger… ”Det kan da ikke passe, at 50 % af 300 kroner er 25, kan det?!

Forudsætningen for at lære er nemlig – i min bog – at man stiller sig kritisk og undrende overfor de resultater man får og den viden der præsenteres… Det må være et krav, at man som elev har holdninger til det man lærer, det man laver og det man deltager i…

Pointen… tja, hvad mener du?