Perfekt?

 Af: Siri Farup

Klokken kun lidt i halv 7 og mit vækkeur ringer. Jeg rejser mig halvt op i sengen, jeg må op. Jeg skal nå en masse. Det vil sige, jeg skal have sat mit hår, lagt make-up og fundet et nyt sæt tøj. Jeg tjekker hurtigt igennem inde i mit hoved, hvilke planer jeg har og hvilke fag jeg skal have. Har jeg husket at lave tysk lektier? Mit hjerte slog lige et slag over. Men det kommer hurtigt tilbage til normal rytme, for jeg har lavet lektier, pyha. Hvad ville der mon ske hvis jeg ikke lavede dem? Totalt stor ydmygelse foran hele klassen og et kæmpe kryds i Eriks bog. Jeg er udmattet og træt, ikke kun fordi det er tidligt men også fordi der er så meget at leve op til. Alting bliver nød til at være lige i øjet og perfekt, ingen fejl. Jeg kan ikke svare forkert på noget, for tænk hvis folk tror jeg er dum? Og hvad nu hvis det jeg tænker eller mener, ikke er rigtigt? Hvad hvis folk ikke kan lide mig? Er jeg grim? Svaret er ja. Jeg er grim. Jeg er vildt grim. Og jeg bliver aldrig pæn. Pæn, som dem i tv’et, pæn som dem i bladene. Det er hvad jeg siger til mig selv. Hver dag. Og derfor bliver jeg nød til at bruge så fandens lang tid på at ødelægge mig selv endnu mere. Som når jeg glatter mit hår. Det skader håret. Håret bliver ødelagt, men jeg gør det alligevel. Hvorfor? Fordi jeg skal se godt ud. For det er det folk forventer. Jeg bliver nød til hver dag, at presse mig selv til det yderste, for at se pæn nok ud. Det går ikke at man ser træt eller sløset ud. Det går ikke at jeg skiller mig ud. For så vil folk bare tænke om mig. På en dårlig måde. Folk ville sætte mig i bås, som underlig, grim eller dum. Lige meget hvor træt og ked af det jeg er, bliver jeg nød til at smile. Jeg kan jo ikke bare græde foran andre, det ville vise alt for meget hvem jeg virkeligt er. Og sæt, hvis jeg bare gik rundt og fortalte alle hvordan jeg virkeligt har det, og hvordan jeg føler eller mener. Det ville ikke være godt. Så ville folk tro at jeg var sær, eller at jeg overdriver. Og jeg vil mindre end noget andet have at folk skal tænke dårligt om mig. Der er ingen der beder mig om at være pæn, klog og glad, men det skal jeg. For jeg skal være perfekt. Så jeg smiler til alle, og viser overskud, selvom jeg intet har.